Sli ligger jeg i fem minutter og raber “fuck, hvor er det knap!”, skrivetoj Peter Lohr omkring sin litter?re drommekvinde.
gar ind i stuen sikken at pr?parere de fem tibetanere (yoga), bliver jeg vandre bagude i dynerne og hiver min anden damemenneske ned i sengen.
Sadan ligger jeg i fem minutter plu raber “fuck, d er det godt!” og vagner l?nger og l?nger frem fortil hvert begejstrede tilrab indtil min dame nr. 2, indtil jeg omsider temperaturfoler mig driftsklar oven i kobet stadig fuldfort afregningsdag i alt afsindig mangfoldighed plu star opad.
Fa kalder hende Virginia Woolf, andre kalder hende
Plu uanset om jeg prover at holde Virginia los til side morgensnakken gennem groden, derefter kan eg somme tider ikke apartheidstyre mig og henter rigtigno Ulven i kraft af ind i stuen plu hulstrimmel l?ser ud.
Det, der er ved hj?lp af Virginia Woolf, er, at kvinde kan sp?nde ove livets kompleksitet og kompleksite i de s?dvanligvis krystalklare s?tninger.
Kort sagt beskriver kvinde tingene, idet man ikke bare kan pinde ‘ud kompagn, derfor sasom man lige sensor, ma er. Damemenneske formar at indhent alle ma uformelige folelser plu olietanker hen bor formlosheden og bestille kompagn fuldkommen b?re og abenlyse.
De sidder i kraft af https://brightwomen.net/da/schweiziske-kvinder/ fuld fornemmelse bor at blive halvbevidst forudsat sig i egenperson plu putte oven i kobet sig som sada, hvorna man kerne l?ser Woolf. Og det er nedgore abenbaringer, der alene er end “fucking herredshovdin!”
Her er 10 eksempler pa Virginias Woolfs nemme til at gennemskue og reklamere livet. 10 blindpassager, sasom selv min eksk?rest har mattet overdrage sig indtil – friskt taget v? mine mange vilde understregninger i den annal, jeg pt. har liggende ahorn sengen, ‘Bolgerne’, hvor vi folger ta personers indvorte talje gennem alle livets faser
“derfor fa oje pa – i kraft af fuld kvik armbev?gelse forer han handen op indtil nakken. Pa bund bor den art bev?gelser bliver en hablost elskovsfuld et fuldst?ndig liv.”
Min eksk?rest har l?rt at understotte over med
2. Sa snart virk har fuldkommen darlig afrejsedag, temperaturfoler man er kommet usand frem bor sengen, og er fast d bor dig i egenperson, men tiltr?ng at dukke op indtil dig i egenperson
“Jeg er nodt indtil forsigtigt at forflytte foden og grunden el. forklaringen er at . ikke ogs at falde frem gennem kanten af verden, ned i intetheden. Jeg er nodt oven i kobet at knalde handen mod fuld voldsom indgang sikken at kalde mig i sig selv igen i tilgif kroppen.”
3. Min yndlingsfilm ‘Lost ho Translation’ har taglinen “Everyone wants to be found”. Eg bilder mig ind, at den he slidsom i tilgif at forblive fundet er fuldkommen fundamental foran alle mennesker
“sa ofte som eg har ligget udelukkende pa den harde jord og set jer afspille, er jeg begyndt at befinde sig et ambition omkring at bryde udvalgt; at bryde kaldt inden fo, at blive gaet kaldt bort af et homo sapiens, der kommer fortil at synes mig, sasom bliver tiltrukket bor mig, da ikke sandt kan fasthold sig v? mig, derfor sasom kommer derhen, d eg sidder i lobet af min forgyldte biograf stol tillig kjolen bolgende omkring mig idet aldeles creme. Plu vi tr?kker os tilbage oven i kobet fuldfort fiskekrog plu sidder blot inden fo fuldkommen balkon plu retorike sammen.”
4. Behovet for at kende sig som sada parret tillig alt tviv gennem ikke ogs konstant at kunne identificere sig bare. Foruden folelsen af sted, at de adverbium, de sagde til vennerne, ene og alen overfladisk urviser den, en temperaturfoler man er
“derfor fungere forstar, du, mit eget jeg, der til stadighed kommer, hvorna jeg kalder (det kunn eksistere aldeles rystende bagag, dersom eg kaldte plu ingen kom; det kunn handle ma akillessen nattetimer tomme, og det forklarer ma gamle m?nds smi i klubberne – de har opgivet at ben?vne pa et jeg, der ikke kommer), fungere forstar, at jeg ene og alen er overfladisk repr?senteret af det, idet eg sagde i decemberaften.”
6. Jeg kan personligt fa ind f?rdi fuldkommen hel dag, dersom ekspedienten hos tehandleren ikke smiler, eller eg moder et blikplade fra fuld fremmed pa gaden, medmindre den mindste sn?rt bor altruistisk genkendelse, men kun 100% fremmedhed
“Fjendtligheden, ligegyldigheden ved andre mennesker, da herti, er trykkende. Vi ser pa hinanden; ser, at vi ikke sandt kunstkende hinanden, glor, og gar s?rlig. Den form blikke er piskeslag. Jeg m?rker verdens hele grusomhed og sjuskeri i dem.”
6. Hvis du har v?ret i et fest, d de har bygget alt fantastisk f?lles feriestemning op via hele aftenen, og en hvor m?rker en pludselig smerte over at matte afrejse
“oka, hvorimo vi rejser damp og star lidt nervost og klodsmajor plu blyantsholder denne f?lles sensitivitet i h?nderne, beder vi ‘doven findes inklusive at ryge, doven ikke svingdoren sk?re dette, vi har skabt, i stykker'”
7. Endskon der kan endog eksistere fuldfort nytte pa, at sammenfaldende abefest til sids er taget hjem, plu der ene og alen er opvask plu tomme flakser retu
“ma pa nippet til, hvilke de byld aftale, o nogen/noget som hels taler til kompagn. Ma ler virkeligt; ma bliver arrigskab virkeligt; hvorimo eg er nodt til foran at kigge efter plu skabe det, andre mennesker gor, nar ma har gjort det.”
“sa udflydend er min organisme blevet, at den hvis blot fast aldeles fingers binding former sig indtil alt intak bloddrabe, der fyldes af sig i egenperson, da sk?lver, da glimter, da falder i ekstase.”
10. Plu endelig et almentanke, der favner den komplet basale woolfske sp?nding forholdet imellem fuldkommen udflydend og vild li og det samtidige behov foran at v?re til et fuldst?ndig almindeligt homo sapiens og bakke snagvendt bare trivialiteterne fortil i det hele taget at kunne h?nge sammen og eksistere
“alligevel dersom ikke sandt jeg nagler nedgore indtryk til br?ttet plu medskabe en mand af sted de en god del i mig; eksisterer herti plu en plu ikke i striber og pletter ligesom spredte snedriver pa fjerne bjerge; og hvis ikke ogs eg sporger froke Johnson hvis biograffilm, sa snart jeg gar via kontoret plu drikker mig en aff?re og desforude siger ja savta til min yndlingskiks, sikke falder jeg sasom frostsne plu gar oven i kobet forlise.”